Skip til hoved indholdet

19. juni 2024

Sted: Møde 6, A.1.51, Læringshuset, benyt indgang nord

Tid: kl. 17.00-20.30

Deltagere: Jesper, Jette, Henrik, Nicki, Peter, Selma, Aja (9.A), Ahmad (9.B), Frederik, Kamilla, Casper

Afbud: Mette, Anna

Referat: Morten


1 Referat

Sidste referat blev godkendt.


2 Ny afdelingsleder

Tine Andersen, som er ny afdelingsleder for udskolingen, var inviteret med til mødet for at præsentere sig selv. Tine er læreruddannet og har arbejdet 12 år som lærer. De sidste 10 år har hun været afdelingsleder og skoleleder. Derudover har hun en master i Idræt og velfærd fra Københavns Universitet, som har lært hende en masse om blandt andet projekt- og forandringsledelse og velfærd.

Tine er grundlæggende meget optaget af vores børn og unges trivsel og læring, og hun ser frem til at være en del af Fremtidens Skole. Hun har ikke selv arbejdet med projektbaseret læring (PBL) på den måde, som her i huset, men hun glæder sig over at kunne være med til at gøre noget nyt, anderledes og forhåbentlig bedre med folkeskolen i Læringshuset.

Tine vil blandt andet gerne bidrage med struktur og tydelighed i hele processen med at få skolen op på næste niveau og næste niveau og så videre. Læringshuset skal være et rart sted at være, og så kan der derfra arbejdes videre med alt det, som vi gerne vil.

Tine har allerede fået et rigtig godt indtryk af huset, og hun er blevet taget virkelig godt imod af både elever, medarbejdere og forældre. Hun oplever et dygtigt og ambitiøst lærerteam, som virkelig vil eleverne det bedste, og som giver meget af sig selv i den forbindelse.


3 Nye fra elevrådet

Aja og Ahmad, elevrådsformandskabet, fortalte, at elevrådet ikke bryder sig om mobilpolitikken, og at de hellere vil have den gamle ordning tilbage i udskolingen. Elevrådet føler heller ikke, at de nye dukseregler er retfærdigt udarbejdet, særligt i forhold til ansvarsfordelingen af fællesområder.

Casper, skoleleder, svarede, at de nye dukseregler er en del af en kampagne omkring oprydning og adfærd, som er igangsat som en prøvehandling, før sommerferien, som vil blive tilpasset i forhold til det nye skoleår. I forhold til mobilpolitikken så handler det netop om, at eleverne ikke skal gemme sig bag mobilen i skolen, men det kræver

også, at skolen stiller flere gode alternativer til rådighed i pauserne blandt andet i form af voksenstyrede pauseaktiviteter.

Jesper, formand, supplerede med at sige, at skolebestyrelsens mobilpolitik som sådan ikke er en mobilfri politik, da den giver rum til pædagogisk ledelse, så spørgsmålet om mobiler er en beslutning, som er op til klasserne, årgangen eller afdelingen.


4 Nyt fra lærerne

Kamilla, medarbejderrepræsentant, fortalte, at en kollegas oplevelse med skoleskak i forhold til, at de på den pågældende lærers årgang havde cirka 100 elever til at arbejde med skoleskak i en stille og rolig atmosfære, hvor alle arbejdede fokuseret med opgaven.

Frederik, medarbejderrepræsentant, supplerede med at sige, at Tine har været et rigtig positivt bekendtskab, og at hun er kommet godt i gang. Det betyder også, at Christoffer, afdelingslederen for mellemtrinnet, får mere tid til mellemtrinnet. Lærerteamet oplever en forbedret skolekultur, særligt i forhold til at tage hensyn til hinanden i forbindelse med de igangværende prøver. Der er 11 medarbejdere, som går på barsel, så der kommer en del forandringer i forlængelse deraf, udover de normale forandringer i forbindelse med fagfordelingen og planlægningen af det nye skoleår. Flere af lærerne, som skal tage over, er dog allerede en del af huset på andre måder.

MED-udvalget var på skolebesøg på Hellerup Skole 14. juni, som er en åbenplanskole, i forhold til at erfaringsudveksle blandt andet omkring deres skolekultur og læringsmiljø.


5 Sidste nyt

Jette, næstformand, havde ikke noget nyt at berette.

Jesper, formand, var til elevfestival omkring projektbaseret læring med elever fra det fælles elevråd i Høje-Taastrup Kommune, Danske Skoleelever med flere, hvor han deltog i et monopol, der skulle tage stilling til forskellige dilemmaer.

Casper fortalte, at der, som tidligere omtalt, er igangsat en kampagne omkring oprydning og adfærd i huset, i forlængelse af arbejdet med skolens skolekultur og læringsmiljø samt bygningens stand og vedligeholdelse, herunder en konkurrence omkring dukse-indsatsen på årgangene. Skolen har travlt med fagfordeling og planlægning af det nye skoleår. Der er god stemning og dialog i processen. Derudover skal lærernes forberedelsesuger planlægges, hvor der kommer til at ske mange spændende ting for lærerne.

I det nye skoleår kommer der blandt andet fokus på; elevtrivsel, sociale årsplaner, Fri for Mobberi, Dansk Skoleskak, konfliktmægling, voksenstyrerede pauseaktivitet, de faglige konferencer og klassekonferencer, bedre udnyttelse af læringsmiljøet og huset, som det er designet, et nyt samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), fagligt løft, herunder læseindsats, bedre udnyttelse af forberedelsestiden til prøverne i 9. klasse samt første projektforløb i skoleåret, som kommer til at handle om skolekultur.

Der bliver uddannet en talentvejleder hos Astra, og der kommer flere talentforløb for udvalgte elever på flere årgange. Derudover fortsætter samarbejdet med ScienceTalenter og Høje-Taastrup Gymnasium.

Folkeskolen og flere medier har fokus på skoler med påbud fra arbejdstilsynet, hvoraf Læringshuset er en af skolerne, for tiden, og Casper har udtalt sig til Folkeskolen i den forbindelse.

Der er en artikel i Dansklærerforenings fagblad om Litteraturfestivalen og skolebibliotekarens rolle i skolen.

Der er nogle dygtige medarbejdere i huset, og når der skal rekrutteres nye medarbejdere, er der i stigende grad flere gode kandidater i ansøgerfeltet, så der er sket noget positivt på det område den seneste tid.

Betina, skolebibliotekar, Rasmus, naturfagsvejleder, og Mette, socialfaglig leder, er frikøbt timer på skolen, så de har tid til at deltage fælles netværk på forskellige områder i Høje-Taastrup Kommune.


6 ISU-møde

Jesper fortalte, at forældrerepræsentanterne var inviteret til møde med Institutions- og skoleudvalget. Han undrer sig i den forbindelse over, at elev- og medarbejderrepræsentanter ikke er en del af dette møde, da de også er en vigtig del af drøftelserne.

Henrik, forældrerepræsentant, fortalte, at formatet var bedre end sidst, og at der var en god dialog, da ordet var frit til sidst.

Jette og Jesper supplerede med at sige, at politikerne havde meget fokus på skolelederen i dialogen, og at der ikke rigtigt blev spurgt ind til noget, som forældrerepræsentanterne kunne svare på eller have en holdning til. Mødet er en god måde at komme direkte i dialog med politikerne, hvor Skole- og PPR-centeret også er til stede, men formatet skal tilpasses.


7 Årshjul

Punktet udgår, da bilaget ikke er blevet klar. Det kommer på som punkt på det første møde i skoleåret.


8 Udtrædelse af bestyrelsen

Jette og Henrik ønsker at udtræde af bestyrelsen før tid, da deres går ud 9. klasse med udgangen af skoleåret. Ønsket blev enstemmigt imødekommet. Jesper og Casper takkede Jette og Henrik for deres indsats og engagement i bestyrelsen og gennem tiden med deres henholdsvis 14 og 10 år som skolebestyrelsesmedlemmer i Høje-Taastrup Kommune. Som en symbolsk anerkendelse fik Jette og Henrik overrakt en buket blomster, chokolade og et skærebræt med Læringshusets logo på af skolebestyrelsen.


9 Eventuelt

Der er ikke kommet nogen tilbagemelding på byrådets vejsyn, men de trafikale forhold ved Læringshuset bliver formentlig en prioriteret.

Læringshuset | Leg - Lær - Lev

Læringshuset

Skolebakken 1
2640 Hedehusene

CVR-nr. 19501817
EAN-nr. 5798008906770

Åbningstid kontor
Mandag-fredag 7.45-15.15

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset@htk.dk

Dagtilbud

Telefon: +45 43 35 44 60
laeringshuset-dagtilbud@htk.dk 
Åbningstid dagtilbud
Mandag-fredag 6.00-17.00

SFO

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset-sfo@htk.dk 
Åbningstid SFO
Mandag-torsdag 6.00-17.00 
Fredag 6.00-16.00

Klub

Telefon: +45 43 35 35 05
klubinn@htk.dk 
Åbningstid klub
Mandag-torsdag 13.30-17.30 
Fredag 13.30-17.00