Aula
Information om kommunikationsplatformen Aula
Læringshuset bruger Aula. Aula er din samlede indgang til sikker kommunikation med dagtilbud, skole, SFO og klub.
Om Aula
Aula er udviklet for at understøtte samarbejdet om vores børn og unges læring og trivsel. Det sker gennem et velfungerende og sikkert digitalt rum for god og nem kommunikation mellem dagtilbud, skoler, forældre, forvaltninger og andre.
Udviklingen af Aula er en del af en fælles aftale fra 2014 mellem KL og Regeringen om et digitalt løft af folkeskolerne. I aftalen indgik det, at alle folkeskoler skulle have et digitalt samarbejds- og kommunikationsværktøj, som understøtter arbejdet på de enkelte skoler. Værktøjet består af to dele: En læringsplatform og en samarbejdsplatform (Aula), som kan bruges til kommunikation og vise alle væsentlige informationer om barnet.
For at gøre det nemt for forældrene – og for at kunne skabe sammenhæng mellem barnets liv i dagtilbud og skole – blev det siden besluttet også at udvikle løsningen, så den kan bruges i dagtilbud i de kommuner, der ønsker det. Det har alle 98 kommuner besluttet at tilslutte sig.
Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står for at indkøbe Aula på vegne af landets kommuner. It-virksomheden Netcompany vandt udbuddet af Aula og står derfor for at udvikle og implementere løsningen.
Hvis du har problemer med for eksempel at logge ind i Aula, skal du kontakte din institution eller kommune. Tjek eventuelt først om du har den nyeste version af app'en, slet app'en og geninstaller den, for eksempel hvis du har glemt koden til app'en, prøv at logge på aula.dk i en browser (på internettet), hvis du ikke kan logge på app'en på en mobil enhed.
Hvis du vil vide, om der er generelle problemer med Aula, finder du en driftstatus på Aulas hjemmeside aulainfo.dk
Brug for hjælp
Hvis du har brug for hjælp, findes der en række guides på Aulas hjemmeside aulainfo.dk