Evaluering, nøgletal og UMV
Oversigt over evaluering, nøgletal og UMV
Læringshuset oplyser om centrale nøgletal og aktuelle evalueringer, der er væsentlige for kvaliteten af undervisningen i Læringshusets skole.
Det handler overordnet set om at sikre, at eleverne bliver fagligt dygtige og oplyste, og at vi forbereder dem til deres fremtid som demokratiske medborgere.
Oversigt
Læringshuset benyttet en datainformeret tilgang med kvantitative og kvalitative data i evalueringen af egen praksis. Det sker løbende for at sikre en tydelig struktur og høj faglighed i huset.
Det kan være i form af test og prøver i klassen samt gruppeinterviews med de pædagogiske personale på læreringskonferencer, hvor de snakker om forskellige indsatsområder og elevgrupper samt fagene, klassen og skolen generelt.
Derudover deltager lærerne i fagteams, studiegrupper, hackathon, edcamps, workshops og andre vidensforaer, som baner vejen for et fælles sprog, samtidig med de samler erfaringerne fra projektbaserede læringsforløb, som løbende bliver udviklet. Her kan vejledere, facilitatorer og ledere også arbejde med afklaring af begreber, didaktiske metoder og hvordan teamsamarbejde kan videreudvikle den lærende praksis.
Du kan læse mere om forksning og evidens i forhold til projektbaseret læring på siden Projektbaseret læring (PBL).
Læringshuset oplever en stigende søgning til Læringshuset blandt andet på grund af den stigende befolkningstilvækst i Høje-Taastrup Kommune. Det samlede elevtal i Læringshuset kan derfor svinge i løbet af skoleåret, da vores børn og unge løbende kan vælge at starte eller stoppe.
Elevtallet er i øjeblikket:
- 794 elever i alt fra 0.-9. klasse (opdateret 07. august 2024)
Klassekvotient
På sigt bliver Læringshuset en 5-sporet skole med 5 klasser på hver årgang af cirka 24 elever (der kan max gå 28 elever). Tendensen er dog, at den største søgning sker nedefra i 0.-3. klasse. Derfor er der i øjeblikket også flere klasser på disse årgange end de øvrige.
Når distriktseleverne er indskrevet i Læringshuset, og vi derefter har ledige pladser op til klassekvotienten på 24 elever, fordeles restpladserne efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:
- De der har søskende på skolen (søskendekriteriet)
- De der bor nærmest skolen (afstandskriteriet)
Selvom man i forvejen har søskendebørn på den ønskede skole (som er en anden skole end distriktsskolen), er man ikke sikret en plads på den ønskede skole. Den enkelte skole kan også i særtilfælde og ud fra pædagogiske hensyn give et afslag til en elev, selv om der er plads på den ønskede skole inden for de rammer, der er fastsat.
Læringshuset deler en række nøgletal med Børne- og Undervisningsministeriet - for eksempel omkring trivsel, karakterer, fravær, elever per klasse med mere. Ministeriet samler disse nøgletal på uddannelsesstatistik.dk, hvor du også kan finde nøgletal om andre skoler eller på kommune- eller landsniveau.
Læs mere om nøgletal på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside uddannelsesstatistik.dk.
Læringshusets ledelse udarbejder hvert 3. år en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af Læringshusets skole, hvor eleverne også inddrages.
Vurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:
- Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
- Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
- Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses,
- Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen
Du finder Læringshusets seneste undervisningsmiljøvurdering her:
- Undervisningsmiljøvurderingen 2024 (dokumentet er ikke udgivet endnu)
Læringshuset gennemfører hvert år den nationale trivselsmåling blandt eleverne fra 0.-9. klasse. Målingen skal give et billede af, hvordan eleverne trives i Læringshusets skole.
Trivselsmålingen gennemføres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside nationaltrivsel.dk. Her er et elektronisk spørgeskema, som eleverne tilgår. Eleverne i 4.-9. klasse får eleverne 40 spørgsmål, mens eleverne i 0.-3. klasse får 20 mere enkle spørgsmål. Rapporterne til opfølgning på trivselsmålingen er på klasse-, skole-, og kommuneniveau. Rapporten gengiver ikke de enkelte elevers svar på trivselsmålingen.
Resultaterne er et redskab for Høje-Taastrup Kommune og Læringshusets skole, herunder medarbejderne, til vores systematiske arbejde med trivsel i huset.
Læringshuset har stort fokus på tidligt at blive opmærksomme på elever, der har sprog- og læsevanskeligheder.
Når elever med udfordringer opdages tidligt, kan vi også hurtigere sætte ind med støtte og hjælp, så eleven kan klare sig bedst muligt. Det er særligt læsevejlederne og dansk-som-andet -sprog-vejlederne, som støtter op om dette arbejde i huset.
Læringshusets skole gør blandt andet brug af følgende værktøjer til at opdage elever med sprog- og læsevanskeligheder:
- Risikotest for ordblindhed
- Obligatorisk redskab til sprogvurdering i børnehaveklassen
- Screening for læsevanskeligheder i 1. klasse
Det er vigtigt, at elever med høj begavelse også bliver udfordret i Læringshuset, så de bliver så dygtige, de kan. Derfor gør vi meget ud af, at identificere disse elever så tidligt som muligt, da det øger vores muligheder for at møde disse elever med forståelse for deres særlige faglige forudsætninger. Det handler også om at forebygge sociale og faglige udfordringer, som elever med høj begavelse kan komme til at opleve.
Fra skoleåret 2024-2025 begynder Læringshuset at arbejde med et nyt redskab til screening for tegn på høj begavelse for elever i 1. klasse.
Det er den socialfaglige leder, som har ansvaret for screening for tegn på høj begavelse og koordinering af de lokalt besluttede undervisningsaktiviteter i huset.
Læringshusets skoleudviklingssamtaler er en ramme for tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup Kommune og skolen om skolens udviklings- og indsatsområder. Samtalerne peger fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer i Læringshusets skole.
Kommunalbestyrelserne udarbejder sammen med skolerne selv en konkret lokal ramme for skoleudviklingssamtalerne. Folkeskoleloven sætter dog rammen for skoleudviklingssamtalerne i forhold til følgende lovgivningsmæssige krav til skoleudviklingssamtaler:
- Kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder
- Skolelederen har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på
- Kommunalbestyrelsen supplerer med samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsenet
- Resultaterne fra de obligatoriske test og anden relevant viden inddrages i skoleudviklingssamtalen
- Samtalen skal følge op på tidligere skoleudviklingssamtaler
- Samtalen skal berøre status på eventuelle udviklingsplaner og handlingsplaner
- Skolen skal oplyse om evalueringer af undervisningens kvalitet på skolens hjemmeside
Du finder referaterne fra skoleudviklingsamtalerne i Læringshuset herunder:
Læringshusets foretager en uddannelsesparathedsvurdering (UPV) af eleverne i 8. klasse med opfølgning i 9. klasse. Det sker for at sikre, at elever, der ikke er vurderet parate til den ønskede uddannelse, får særlig støtte til, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen.
Det er uddannelsesvejlederen og lærerne som står for uddannelsesparathedsvurderingen. De vurderer elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger. Vurderingerne indberettes på optagelse.dk.
Du kan læse mere om uddannelsesparathedsvurderingen på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk
Læringshuset anvender meddelelsesbogen som et dialogværktøj til samarbejdet mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling. Ligesom kommunikationen via Aula, skole-hjem-samtaler, elevsamtaler, forældremøder med videre er det.
Det er lærerne og pædagogerne omkring eleven, som identificerer fokuspunkterne og løbende udvælger og drøfter dem med elev og forældre i forhold til, hvad der er mest centralt at fokusere på i elevens udvikling.
Kravene til meddelelsesbogen:
- Den skal være skriftlig
- Den skal bruges regelmæssigt og være tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året
- For elever i børnehaveklassen skal meddelelsesbogen dække elevens sprog og matematisk opmærksomhed
- For elever i 1. til 9. klasse skal der være indhold om fagene dansk og matematik
- For elever i 7.-9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om elevernes uddannelse efter folkeskolen og processen for at opnå de faglige krav, der eventuelt skal opfyldes i forbindelse med optagelse på en ungdomsuddannelse
- For elever i udfordringer skal meddelelsesbogen indeholde information om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at afhjælpe udfordringerne
For elever i udfordringer skal meddelelsesbogen desuden have indhold, der handler om indsatser og opfølgning, som skolen har iværksat for at understøtte elevens behov og udvikling.
Læringshuset følger folkeskolens mål, love, regler og politiske aftaler. De udgør rammerne for undervisningen i Læringshusets skole.
Du kan læse mere om mål, love, regler og politiske aftaler på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk.
Om test, evaluering og skoleudvikling
Læringshuset benytter et bredt udvalg af redskaber og evalueringsmetoder, som bidrager til en stærk evalueringskultur i huset.
Du kan læse mere om test, evaluering og skoleudvikling på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk/folkeskolen/test-evaluering-og-skoleudvikling