Foodlab

Madkundskab er et vigtigt fag, fordi det handler om meget mere end at kunne lave mad. 

Det handler for eksempel også om elevernes personlige sundhed og kulturelle forståelse, og det spiller en central rolle i at uddanne fremtidige borgere, der er bevidste om globale udfordringer og løsninger.

Når faget integreres med projektbaseret læring og rettes mod FN's Verdensmål, kan det bidrage til en mere helhedsorienteret form for undervisning, der fremmer bæredygtighed, sundhed og kulturel forståelse.

Fremtidens kompetencer

I madkundskab lærer eleverne om ernæring og sunde madvaner, hvilket er essentielt for at forebygge livsstilssygdomme som fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Derudover får de praktiske færdigheder i madlavning, som fremmer deres selvstændighed og giver dem mulighed for at tage ansvar for deres egen sundhed og velbefindende.

Gennem madkundskab kan eleverne også lære om forskellige madkulturer, hvilket fremmer deres kulturelle forståelse og respekt.

Eleverne kan hjælpe med at bevare og videregive madtraditioner, som er en vigtig del af den kulturelle arv.

Sådan arbejder vi med madkundskab

Madkundskab integreres nemt med naturfag, samfundsfag, matematik, dansk og andre fag. Eleverne kan for eksempel lave projekter om bæredygtig madproduktion, ernæringsberegninger eller kulturanalyser.

Eleverne arbejder med virkelige problemstillinger, som at udvikle sunde opskrifter, reducere madspild eller undersøge fødevareproduktionens påvirkning på miljøet.

Eleverne har også rig mulighed for at anvende teori i praksis, hvilket ofte øger deres engagement og motivation. Samtidig udvikler de vigtige livsfærdigheder og kompetencer som kommunikation, samarbejde, kritisk tænkning og kreativitet, når de arbejder med projektbaseret læring.

Madkundskab kan også bidrage til arbejdet med FN's Verdensmål. For eksempel kan undervisning i madspild og bæredygtige landbrugsmetoder og spisevaner bidrage til at bedre fødevareproduktion og -forsyning og reducering af sult (Mål 2: Stop Sult).

Viden om sund kost bidrager til generel sundhed og trivsel (Mål 3: Sundhed og Trivsel), ligesom viden om ansvarligt forbrug og produktion af fødevarer kan reducere miljøpåvirkningen og fremme bæredygtighed (Mål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion).

Læringshusets foodlab tilbyder skolemad til eleverne i 4.-9. klasse tre dage om ugen.

Det sker gennem et autentisk kantine-projekt i 6. klasse, hvor eleverne tilbereder og sælger skolemad som en del af deres projektbaserede forløb i madkundskab.

Menu, priser og åbningstider fremgår på skærmen, som hænger ved Foodlab, og i opslag delt i Aula.

Betaling sker med HTK-pay. HTK-pay er et kort, hvor du som forældre kan indsætte penge til dit barn, hvorefter dit barn kan betale med kortet i Foodlab, Læringshusets klub og andre steder i Høje-Taastrup Kommune med HTK-pay. Du kan få et HTK-pay kort udleveret i Foodlab, Læringshusets klub eller på skolens kontor.

Du kan læse mere om forældrebetaling generelt på siden Forældrebetaling

Fokus på skolemad er vigtigt

Skolemad bør spille en vigtigere rolle i folkeskolen. Ved at integrere ernæringsrigtig og bæredygtig skolemad i skoledagen kan vi som samfund skabe bedre forudsætninger for vores børn og unges udvikling både fagligt og socialt.

Selvom der ikke er tradition for skolemad i Danmark, som i andre europæiske lande, peger forskningen på, at skolemad kan spille en afgørende rolle i børn og unges udvikling. En sund og nærende kost kan forbedre elevernes koncentration, hukommelse og generelle kognitive funktioner. Og det kan føre til bedre læringsresultater og øget engagement i undervisningen, når eleverne får adgang til sund skolemad.

Et mere struktureret skolemadssystem kan være med til at sikre, at alle børn får adgang til sund og nærende mad. Hvilket kan være særligt vigtigt for børn fra familier med lavere socioøkonomisk status, hvor kvaliteten af madpakkerne kan variere betydeligt.

Skolemad kan dermed bidrage til at reducere sociale uligheder ved at sikre, at alle børn har de samme betingelser for at præstere godt i skolen.

Projekt SESAM

Læringshuset bidrager til et studie fra Københavns Universitet kaldet projekt SESAM (Sense, Science & the Magic of Food), hvor der arbejdes med at integrere viden om bæredygtighed og madvaner i undervisningen.

Projekt SESAM har gennem praktiske aktiviteter som foodlabs og konkurrencer været med til at engagere elever i videnskabelige og bæredygtige madvaner. 

Dette har blandt andet har vist sig at øge elevernes interesse og forståelse for sundhed og miljømæssige forhold​. Derudover har det styrket deres interesse for naturvidenskabelige fag og bæredygtighed​.

The School Meals Coalition

The School Meals Coalition, som er en international koalition, der arbejder for at fremme skolemad globalt, anerkender skolemadens rolle i at forbedre børn og unges helbred, uddannelse og trivsel.

Koalitionen understøtter også initiativer, der fokuserer på bæredygtighed og ernæring, hvilket kan være en kilde til inspiration for danske skoler, der overvejer at implementere eller udvide eksisterende skolemadssystemer​.

Læringshusets foodlab er udstyret med forskellige faciliteter, udstyr og teknologier, som er designet til at understøtte både undervisning og praktiske øvelser i madlavning og ernæring.

Der er to større køkkenstationer med kogeplader, så flere elever kan lave mad samtidig, og vaske til rengøring af råvarer og opvask af redskaber med mere. Hver station er udstyret med grundlæggende køkkenredskaber som gryder, pander, knive, skærebrætter og så videre.

Der er også hårde hvidevarer som ovne til opvarmning og køleskabe og frysere til opbevaring af ingredienser. Samt specialiseret udstyr i form af en industri-røremaskine.

Desuden er der et grovkøkken med langborde, der anvendes til det grovere køkkenarbejde såsom partering af dyr og rensning af grove grøntsager.

Dertil kommer skabe og hylder til opbevaring af køkkenredskaber, tallerkener, glas og andre nødvendigheder. Samt whiteboards til at vise opskrifter, ernæringsinformation og undervisningsmateriale.

Derudover er der en industriopvaskemaskine for at lette rengøringsprocessen og adgang til rengøringsmidler og materialer til at sikre, at arbejdsområdet holdes rent og hygiejnisk. Samt sæbe og desinfektionsmidler til hænder og andre overflader. 

Der er også sikkerhedsudstyr i form af brandslukkere, brandtæpper og førstehjælpsudstyr.

Lokalet har desuden en Clevertouch-tavle med indbyggede apps, der er designet til at gøre notering, brainstorming og præsentationsopbygning enkel og intuitiv.

Kirsten Vestergaard er foodlab-ansvarlig i Læringshuset. Hun er med til at sikre en høj kvalitet i madkundskabsundervisningen, og så står hun for den daglige drift af Læringshusets foodlab.

Hun udvikler og implementerer nye undervisningsmetoder og materialer inden for madkundskab og hjælper andre lærere med at planlægge og gennemføre af madkundskabsundervisning i henhold til Fælles mål.

Hun tilrettelægger også tværfaglige projektbaserede forløb, der kombinerer praktiske og teoretiske aspekter af madkundskab.

Derudover står hun for vejledning, støtte, vurdering og evaluering af elevernes præstationer og læring i madkundskab

Desuden deltager hun i kurser og efteruddannelse for at holde sig opdateret med ny viden inden for fagområdet.

Dertil kommer samarbejdet med ledelsen om at sikre, at skolens madkundskabsfaciliteter er opdaterede og fungerer optimalt, samt koordinering og planlægning af samarbejdet med eksterne aktører.

Det kan være at etablere et samarbejde med en lokale producent, landmænd, sundhedseksperter eller lignende. Det kan også være ture ud af huset med fokus på sundhed og bæredygtighed.

Professor Bent Egberg Mikkelsen fra Københavns Universitet er tilknyttet Læringshuset som projektkoordinator i madkundskab.

Det er vigtigt bringe den viden og forskning, som finder sted på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, i spil i virkeligheden uden for universitet. Det sker blandt andet gennem projekt Sense, Science & the Magic of Food (SESAM), som handler om, hvordan børn og unge kan være med til at skabe fremtidens fødevaresystem gennem såkaldte Lærings- og Living Labs med den grønne fødevareomstilling som tema.

Som projektkoordinator har Bent hjulpet Læringshuset til at blive en af de førende skoler i projekt SESAM. Eleverne har blandt andet præsenteret løsninger på madspild for fødevareministeren, de har været med til at åbne og drive Læringshusets Foodlab og de været med til at afholde konferencen Skolemad 2030 med gæster fra ind- og udland.

Det handler om at fremme forståelsen af værdien af forskning og videregående uddannelse samt præsentere konkrete løsninger på udfordringerne i fødevaresystemet.

Du kan læse mere om samarbejdet på siden Samarbejde med Københavns Universitet og på Københavns Universitets hjemmeside ign.ku.dk/sesam.

Senior Sustainability & Business Developer Mads Kibsgaard fra GS1 Denmark er tilknyttet Læringshuset som fagmentor i madkundskab.

Det er de færreste, som er bevidste om globale stregkoders (standarders) rolle i vores alles liv og velvære, men i verdens forsyningskæder er GS1 Standarderne den ”lim”, som holder det hele sammen. Dette gør sig gældende, hvad end vi snakker maden i vores supermarkeder, tøjet i vores butikker eller korrekt medicin og patientsikkerhed på vores hospitaler.

Som fagmentor har Mads blandt andet lært eleverne at klimahacke maden via data fra tænketanken CONCITO og hvordan standarder kan bruges i kampen mod madspild.

Du kan læse mere om samarbejdet på siden Samarbejde med Københavns Universitet og  på GS1 Denmarks hjemmeside gs1.dk.

Verdens Bedste Nyheder står bag hjemmesiden verdensmaal.org, som handler om at udbrede kendskabet til FN's Verdensmål blandt danskerne, så endnu flere kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid.

På hjemmesiden er der blandt andet undervisningsforløb om madkundskab.

Du kan læse mere om FN's Verdensmål på hjemmesiden verdensmaal.org.