Projektbaseret læring (PBL)

Kedsomhed og manglende engagement blandt eleverne i grundskolen er et stigende problem ikke bare i Danmark, men også i andre lande i Europa. Det viser undersøgelser af OECD, Danmarks Statistik, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), konsulentvirksomheden Forstå med flere.

Når vi vil bekæmpe den usunde form for kedsomhed, er det ikke nok at regne ud, hvordan vi kan fjerne den. Vi må tilbyde et mere attraktivt alternativ. I dette tilfælde et forbedret læringsmiljø og nye undervisningsmetoder.

Det kræver med andre ord en helhedsorienteret tilgang som for eksempel projektbaseret læring, der kan være med til at øge elevernes trivsel og engagement i forhold til egen læring.

Du kan læse mere om kedsomhed i skolen på siden Kedsomhed i skolen

Skolen er med til at ruste Danmarks børn og unge til at være en aktiv del af et globaliseret og digitaliseret samfund. Derfor er det vigtigt, at de danske skoler og undervisningen udvikler sig i takt med det omgivne samfund.

Det er svært at kigge i krystalkuglen i forhold til forudse fremtidens i samfund, men der er nogle klare tendenser. Vores børn og unge skal være bedre til at tænke logisk og kreativt. Derudover skal de kunne begå sig i en verden, hvor nye teknologier vinder plads. Mekanik og teknologi har altid ændret vores måde at leve på og i en verden med hastigt udviklende teknologier, kan vi allerede nu se, at mange af de jobs, vi kender i dag, sandsynligvis ikke findes i fremtiden.

De færdigheder, eleverne skal tilegne sig i skolen, og som de skal komme ud med på den anden side, er anderledes end dem, vi har været vant til tidligere. Det er derfor vigtigt, at lære at lære, fralære og genlære, og i højere grad at kunne anvende de færdigheder, der ligger i fagene, i praksis.

Fremtidens skole skal hjælpe med at styrke elevernes evne til aktivt at bruge faglighed, teknologisk indsigt og tværgående kompetencer, som kreativitet, kommunikation, kritisk tænkning og samarbejde. Det gælder både nu og her samt i fremtiden. Der er nemlig brug for borgere i Danmark, som har fantasi og handlekraft til at skabe viden og indsigt på nye måder.

Google Education har også defineret 8 tendenser i deres rapport "Future of the Classroom - Emerging Trends in K-12 Education", som de mener alle elever bør lære. De 8 tendenser er:

1. Digitalt ansvar
2. Livsfærdigheder og forberedelse til arbejdslivet
3. Beregningstænkning (analysering og kritisk og logisk tænkning)
4. Elevstyret tænkning
5. Samarbejdende klasseværelser
6. Relationer mellem mentorer og skoler
7. Innovativ pædagogik
8. Nye teknologier

Det kræver at læringsprocesserne og undervisningen organiseres anderledes. Relationen mellem vores børn og unge og det pædagogiske personale skal videreudvikles, og den fagopdelte undervisning skal i højere grad gøres til projektbaserede læringsforløb. 

Når vi anvender autentiske, innovative læringsforløb i Læringshuset, sker det altså på baggrund af vores vision om at imødekomme fremtidens tendenser i samfundet, samtidig med vi opfylder folkeskolens formålsparagraf, hvor der blandt andet står:

• ”Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”

Det handler overordnet om, at vi ønsker:

• At flere elever får lyst til at lære endnu mere, fordi de oplever meningsfuld læring, der møder deres engagement og nysgerrighed
• At eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer - kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og samarbejde

Fremtidens kompetencer, også kaldet det 21. århundredes kompetencer eller 21st century skills, omfatter færdigheder, evner og læring, der er nødvendige for at opnå succes i det 21. århundredes samfund.

Der findes forskellige tolkninger og fremstillinger af de nødvendige kompetencer, da fokus på fremtidens kompetencer er en del af en voksende international bevægelse. De bruger dog alle mange af de samme ord, men forskellige måder at kategorisere det på.

I Læringshuset arbejder vi primært med fire kompetencer - også kaldet de fire K'er. Det drejer sig om følgende:

1. Kommunikation
2. Kritisk tænkning
3. Kreativitet
4. Kollaboration (samarbejde)

Kompetencerne kommer i spil i de projektbaserede læringsforløb, hvor de giver vores børn og unge handlekraft til at sætte deres faglige viden i spil, når de skal idéudvikle, arbejde i grupper eller i dialog med de Åben Skole-samarbejdspartnere eller målgrupper, som de skal komme med løsningsforslag til i projektet. 

Derudover arbejder vi løbende med en taksonomi for de fire K’er. Det handler om at få et fælles sprog for de fire K’er og bruger dem som et didaktisk værktøj i forberedelsen og evalueringen af projektforløb. For eksempel som et dialogværktøj i teamet omkring et projektforløb og sammen med klassen.

Når vi arbejder med projektbaseret læring, som vi gør i Læringshuset, så bygger det på et fundament af al den viden, der findes derude, samt egne erfaringer i huset, hvor vi i dagligdagen oplever, at projektbaseret læring er med til at skabe bedre trivsel og faglige resultater hos vores børn og unge. 

Teoretikere og praktikere fra både ind- og udland har længe beskæftiget sig med, hvordan vi mennesker kan lære at udvikle vores fulde potentiale. I en skolekontekst inkluderer det filosofferne fra antikkens Grækenland og personer som N. F. S. Grundtvig og John Dewey med flere. 

Dertil kommer de nyeste undersøgelser og den nyeste forskning, som finder sted hos danske og internationale universiteter, institutter, tænketanke, professorer, forfattere, konsulenthuse med flere. I Danmark har vi for eksempel Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Center for Ungdomsforskning (CEFU), Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og Astra - det nationale naturfagscenter.

Der findes med andre ord rigtig meget viden, der har fokus på læringsstrategier, socio-emotionel læring, fysiske læringsrum, projektbaseret læring, fremtidens kompetencer (21st Century Skills) med mere.

Du kan blandt andet læse mere her, hvis du vil vide mere:

• Bogen "Projektbaseret undervisning" (2023) af Peter Andersen (red.), Micki Sonne Kaa Sunesen (red.), Helle Due Bense, Loni Bergqvist, Helle Birkvad, Torben Bloksgaard, Michelle David, Siv Gamlem, Mads Hermansen, Lisbeth Hædersdal, Jesper Ingerslev, Preben Olund Kirkegaard, Louise Klinge, Helle Korsgaard, Anna Crawford Kromann, Lene Jensby Lange, Stinus Lundum Storm Mikkelsen, Jakob Nørlem og Birgitte Wraae (dafoloforlag.dk/dk/skole/mellemtrin/projektbaseret-undervisning--8130)
• Bogen "Projektbaseret læring og innovation i en åben skole - Praktisk og teoretisk guide til PBL"  af Søren Andersen (saxo.com/dk/projektbaseret-laering-og-innovation-i-en-aaben-skole_soeren-peter-dalby-andersen_spiralryg_9788793928404)
• Rapporten "Forstå.Viden 2023" og "Forstå.Viden 2022" af konsulenthuset Forstå (forstå.dk/forstaa-viden)
• Rapporten "Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen" af Danmarks Evalueringsinstitut (eva.dk/grundskole/elevernes-oplevelse-skoledagen-undervisningen)
• Bogen "Project Based Teaching - How to Create Rigorous and Engaging Learning Experiences" af John Larmer og Suzie Boss (saxo.com/dk/project-based-teaching_suzie-boss_paperback_9781416626732) 
• Notatet "Prakisfaglighed i grundskolen - sådan" af Danske Skoleelever (skoleelever.dk/praksisfaglighed-i-grundskolen/) 
• Bogen "Praksisfaglighed i skolen" af Karen Seierøe Barfod, Lene Storgaard Brok, Anders Stig Christensen, Line Møller Daugaard, Mikkel Hjorth, Claus Holm, Julie Borup Jensen, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Lise Tingleff Nielsen, Lars Qvortrup, Andreas Rasch-Christensen (red.), Lise Sattrup, Martin Krabbe Sillasen, Micki Sonne Kaa Sunesen, Lene Tanggaard, Karen Wistoft og Winnie Østergaard (dafoloforlag.dk/dk/skole/mellemtrin/praksisfaglighed-i-skolen--8135) 
• Forskningsprogrammet "Diversitet og deltagelse" af Læring, dannelse og trivsel i skolen på Institut for Læreruddannelsen (forskningsportal.kp.dk/da/organisations/diversitet-og-deltagelse-i-skolen)
• Rapporten "Elevernes fællesskab og trivsel i skolen: Analyser af Den Nationale Trivselsmåling" af Hans Henrik Knoop, Bjørn Holstein, Hanne Viskum, Jannie Moon Lindskov (dcum.dk/media/qpmntqvh/2020-02-19-dcum-rapport-social-kompentece-og-skoletrivsel-web.pdf) 
• Rapporten "Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen" af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (vive.dk/media/pure/14678/3742456)
• Rapporten "Inspiration til arbejdet med elevtrivsel" af Danmarks Evalueringsinstitut (eva.dk/sites/eva/files/2019-04/7518%20EVA%20AS5_PIXI%20Elevtrivsel_WEB6.pdf)
• Rapporten "Børns tidlige udvikling og læring - Målgrupperapport" af Rambøll, Aarhus Universet og Syddansk Universetet (videnomlaesning.dk/media/2025/forskningsrapport_boerns-tidlige-trivsel-udvikling-og-laering.pdf) 
• Rapporten "Undervisningspraksis i udskolingen" af af Danmarks Evalueringsinstitut (eva.dk/grundskole/undervisningspraksis-udskolingen)

Den projektbaserede læring (PBL) kommer til udtryk i Læringshusets innovative, autentiske læringsforløb, som foregår på tværs af fagene. Her lærer vores børn og unge, at bruge deres viden og kompetencer til i samarbejde med hinanden at løse virkelige problemstillinger, gennem personligt meningsfulde projekter.

På den måde erfarer de, at det er motiverende at engagere sig og komme med løsningsforslag til andre. Det gør dem mere handlekraftige, så de på sigt kan arbejde mere selvstændigt med både hænder og hoved samt faglighed og fantasi.

I de projektbaserede læringsrum har vores lærere og pædagoger en mere vejledende og faciliterende rolle. Viden er nemlig i høj grad noget, der skabes aktivt og i undersøgende dialoger.

Når vores børn og unge oplever, at deres spørgsmål, skæve tanker, refleksioner og undren er vigtige for kommunikationen og dermed læringen, bliver de også bedre til at tænke både kritisk og kreativt.

Du kan læse mere om projektbaseret læring på siden Sådan arbejder vi med projektbaseret læring (PBL)

Sådan arbejder vi med PBL

PBL kan ske på forskellige måder. Det bygger dog altid på nogle faste rammer og strukturer.

Vi adskiller mellem følgende former for projekter: 

• Monofaglige projekter, som er et projekt med et fag
• Flerfaglige projekter, der er et projekt med to eller flere fag 
• Tværfaglige projekter, som er et projekt med alle fag og måske også på tværs af klasser, årgange, afdelinger.

Projektplanlægningen starter med, at vi stiller skarpt på formålet med selve projektet:

• Faglige mål - Hvilket fagligt mål tager projektet afsæt i og hvorfor er dette mål vigtigt? Det kan også være Fælles Mål, som er de nationale og bindende mål for, hvad eleverne skal lære i den danske grundskoles fag, fordelt på alle klassetrin.
• Forståelse - Hvilken standarder og begreber bruges i projektet? Hvilken dybere forståelse skal eleverne have for at kunne bruge deres viden på virkelige problemstillinger, svare på komplekse problemer og skabe kvalitetsprodukter? Den enkelte elev skal lære at skabe viden gennem medbestemmelse og ved at få læringsprocessen til at give mening hos eleven selv. For eksempel gennem egne mål for læring, selvevalueringer og lignende.
• Kompetencemål - Hvilke kompetencer sættes der fokus på i projektet, og hvordan arbejdes der med dem? Det kan være en eller flere kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning, kollaboration (samarbejde) eller kommunikation.

Dernæst følger projektet de 7 designelementer, som understøtter den forudgående planlægning og sikrer kvaliteten undervejs i projektet.

De 7 designelementer har fokus på følgende:

1. Udfordrende problem eller spørgsmål - Projektet tager afsæt i et meningsfuldt problem, der skal løses, eller et spørgsmål, der skal besvares, på et passende og udfordrende niveau
2. Undersøgelse - Eleverne engagerer sig i en undersøgende proces, hvor der stilles spørgsmål, findes resurser og anvendes information, der uddyber forståelsen
3. Autenticitet - Projektet involverer den virkelige verden i form af opgaver, værktøjer, kvalitetsstandarder eller påvirkninger. Projektet kan også tale til bekymringer, interesser og problemer i elevernes eget liv
4. Elevvalg & stemme - Eleverne træffer valg og tager beslutninger omkring projektet, herunder hvordan de arbejder, og hvad de skaber til præsentationen
5. Refleksion - Eleverne og deres lærere reflekterer over læringen, effektiviteten af deres undersøgelse og projektaktiviteter, kvaliteten af deres arbejde samt hindringer og strategier for at overvinde dem. Det er vigtigt, at der løbende i projektet skabes rum til dette
6. Kritik & revision - Eleverne modtager og anvender feedback fra andre, for at forbedre deres proces, undersøgelse og præsentation
7. Præsentation - Eleverne offentliggør deres projektarbejde ved at forklare, vise eller præsentere det for et publikum uden for klasseværelset. For eksempel forældre, samarbejdspartnere eller brugere

Alle projekter starter desuden med et hook eller en eller anden form for kickoff-begivenhed, hvor elevernes opmærksomhed bliver fanget og bliver præsenteret for en udfordring eller et spørgsmål, som de skal undersøge.

Gruppesamtaler

Undervejs i projektet benytter vi også gruppesamtaler - for eksempel Sokratiske Cirkler. Tanken bag dette tiltag er at lære vores børn og unge, at tale sammen på en anden måde end de er vant til.

Cirkelsamtalerne er en dialog disciplin, hvor særlige regler sikre, at alle bidrager til samtalen, og hvor det at lytte og forstå, er lige så vigtigt som det at tale.

Det kan blandt andet bruges til at debattere emner, som er både sociale, faglige og metafaglige. På den måde bliver det et rum for at tænke, skabe mening, debattere og bygge videre på andres idéer.

Læringshusets læringsform og læringssyn trækker en rød tråd fra Læringhusets dagtilbud til skole, SFO og klub.

Allerede i dagtilbuddet bliver børnene mødt med et børnesyn, der ser barnet som aktiv deltager og medskaber af sin egen læring og udvikling. Her bygger hverdagens fællesskaber på demokratiske værdier, hvor børnene oplever, at de deltager og har indflydelse på deres dagligdag og aktiviteterne i dagtilbuddet.

Gennem projektbaserede forløb, hvor børnene er aktive deltagere og har indflydelse på aktiviteterne, og hvor der skabes synlige resultater, styrkes børnenes oplevelse af, at læring giver mening.

Med de pædagogiske læreplaner har dagtilbuddet allerede et solidt fundament for at arbejde i projektbaserede læringsforløb og ud fra barnets eller børnegruppens perspektiv. Dagtilbuddets læreplan har et særligt fokus på barnets leg som udgangspunktet for læring, udvikling og dannelse. Dermed lægges der vægt på, at børns initiativer og deres verdensforståelse, som den kommer til udtryk blandt andet i leg, er kilden til medarbejdernes tilrettelæggelse af dagligdagen både i hverdagsaktiviteterne og i de længerevarende, projektbaserede læringsforløb.

Du kan læse mere om projektbaserede forløb i dagtilbuddet på siden Om dagtilbuddet

Læringshuset er en såkaldt Åben Skole, som samarbejder med omverdenen. Samarbejdet er en vigtig del af den projektbaserede læring, hvor vores børn og unge henter viden, erfaringer og problemstillinger fra virkeligheden. 

Vi bidrager alle til samfundet på den ene eller anden måde. Det vil sige, at alle i det omkringliggende samfund i princippet kan være med til at give noget ekstra til den projektbaserede læring. Som Åben Skole samarbejder vi derfor med lokalesamfundet, musikskolen, erhvervsforeninger, idrætsforeninger, bymuseet, virksomheder, biblioteket eller lignende.

Åben Skole samarbejdet bygger på en gensidig lyst og nysgerrighed til at bidrage til samfundet. Udefrakommende kan bidrage med det, som de kan, og vores børn og unge kan bidrage med det, som de kan. Det handler blandt andet om:

• At få skolen ud i virkeligheden og virkeligheden ind i skolen
• At vores børn og unge ser og forstår, hvordan den teori de lærer i skolen bliver brugt i praksis
• At nysgerrigheden til at få ny viden og finde nye løsninger vokser

Det er vores erfaring, at eleverne bliver bedre til at stille spørgsmål, gribe om problemstillinger og finde på løsningsforslag, når de møder rollemodeller og stærke fagpersoner fra det omkringliggende samfund. Derudover styrkes elevernes faglige forståelse og motivation, fordi de møder viden, erfaringer og reelle problemstillinger. Det drejer sig blandt andet om:

• Motivation - virkelige problemstillinger og rollemodeller vækker elevernes nysgerrighed, handlekraft og lyst til at lære i de projektbaserede læringsforløb
• Viden - sammenkoblingen af teori og praksis styrker videndelen i de projektbaserede læringsforløb
• Innovation - idéudvikling med en konkret målgruppe eller en bruger for øje medfører mere innovation i de projektbaserede læringsforløb

Vi udvikler løbende vores Åben Skole samarbejde i forhold til forventningsafstemning, rammer, opfølgning og lignende, så vi hele tiden sikrer os de bedste betingelser for samarbejdet.

Teknologi er en naturlig del af vores børn og unges hverdag, og derfor skal eleverne naturligvis også opleve det samme i skolen. Læringshuset stiller som led i denne ambition en iPad eller bærbar PC til rådighed for hver enkelt elev fra 1.-9. klasse. Udstyret er fordelt på følgende måde:

• 1.-3. klasse - iPad Mini
• 4.-6. klasse - iPad Air
• 7.-9. klasse - bærbar PC

Den øgede brug af teknologi stiller samtidig øgede krav til forståelsen for teknologi. Eleverne skal derfor lære at forholde sig både aktivt og kritisk til det at være forbrugere og medskabere af ny teknologi.

Den digitale og teknologiske udvikling er i stigende grad med til at ændre og løse klimamæssige, sociale og økonomiske problemstillinger. Det betyder at eleverne i højere grad skal møde, teste og undersøge forskellige former for teknologi, så de får viden om, hvordan teknologi fungerer, og hvordan det har betydning for deres eget og andre målgruppers liv og karriere. I overordnede træk skal eleverne lære:

• At kende forskellige former for teknologi
• At kunne bruge, undersøge og forholde sig kritisk til teknologi
• At kunne arbejde kreativt og innovativt med, hvordan teknologi bruges til at skabe værdi og løse problemstillinger

I Læringshuset samarbejder eleverne om innovativ problemløsning med brug af IT på flere måder. Det kan blandt andet være med brug af:

• Talentfabrikken - et læringsforløb, som bygger på elev-til-elev-læringsprincippet, også kaldet peer-to-peer, hvor 20 elever modtager specialiseret undervisning i brug af iPad. De 20 iPad-ambassadører lærer herefter fra sig til deres klassekammerater.
• C.R.A.F.T. (Creating Really Advanced Future Thinkers) - et læringsforløb, hvor eleverne dyster om, hvem der har fundet på den mest nyskabende løsning og projekt i samarbejde med en eller flere virksomheder. De kan for eksempel være at bygge 3-D modeller i Minecraft
• Micro:Bit - en lille computer, der introducerer eleverne til, hvordan software og hardware fungerer sammen med et LED-display, knapper, sensorer og mange input- og outputfunktioner, der kan programmeres og interagere
• Coding Pirates - et læringsforløb, hvor eleverne blive introduceret til både algebraisk og abstrakt tænkning, logisk opbygning og problemløsning samt decideret kodning

Læringsrum

I Læringshuset har vi fokus på rum og rumlighed, hvor nye læringsstile kan udfoldes, uanset om der arbejdes i mindre eller større gruppe, er brug for fordybelse eller der skal formidles noget til en større mængde. Huset lægger også op til, at der arbejdes på tværs af fag og aldersgrupper og meget mere aktiv læring, hvor eleverne bruger deres hænder.

Der er stor forskel på, hvordan vores børn og unge lærer, og der sker rigtig meget i udviklingen, både mentalt og fysisk, i løbet af skoleårene. Det kan også ses i forhold til ruminddeling og materialer på vægge, gulve og lofter i huset.

Læringshuset, der er bygget i tre niveauer, har to tårne, som vi kalder afdeling A og B. I afdeling A er indskoling og SFO samlet og i afdeling B er mellemtrin, udskoling og klub samlet. Dertil kommer et integreret dagtilbud, en håndboldhal og et science- og praktisk-musisk-område på niveau 0 og 1.

Med de store åbne terrasser på niveauerne er der plads til aktivitet, og eleverne kan via trapper og stisystemer bevæge sig på tværs af skoletrin. Med de store vinduer og glasvægge kan de ældre elever også lade sig inspirere af de mindre børns leg og læring, lige såvel som de små børn kan spejle sig i de ældres. En sådan struktur er givtigt for læringen, men i den grad også for trygheden og flydende overgange.

Kernen for læringen i Læringshuset er læringsloopet, som er centralt placeret og fungerer som epicenter med meget aktivitet. Trækker man sig væk fra epicentret, bliver der mere stille og plads til ro og fordybelse. Bevægelsen rundt med læringsloopet foregår via trapperne i de åbne atrier og fungerer som det uformelle mødested på tværs af årgange.

Scenografien er også foranderlig, så det er muligt for elever og lærere at skabe egne rammer og tilpasse dem de projektbaserede læringsforløb. Det ses på møbler, der har hjul, skillevægge og andet, der kan flyttes rundt. Der er også vægge, som fungerer som gigantiske opslagstavler. 

Makerspace

Alle afdelinger, det vil sige indskoling, mellemtrin og udskoling, har værksteder på deres eget niveau i Læringshuset. Vores makerspaces er direkte målrettet de projektorienterede læringsforløb. Rummene kodes altså ikke til en klasse i traditionel forstand, men til fagene. 

Vores makerspace er et slags teknologisk værksted, hvor man arbejder med digitale teknologier som lasercutter og 3D-print. Derudover er findes der loddekolber, limpistoler og søjleboremaskiner. Her kan vores børn og unge lege, bygge og udvikle, samtidig med at de lærer noget i de projektbaserede læringsforløb.

LEGO Education

I forlængelse af Læringshusets pædagogiske læringscenter (PLC), der befinder sig i kernen af huset på niveau 1, er vores LEGO Education Innovation Studio (LEIS) placeret. Der findes et stort udbud af produkter og læringsforløb indenfor LEGO Education, og der kommer hele tiden nye til.  I vores LEIS kan vores børn og unge lege, bygge og udvikle, samtidig med at de lærer noget i de projektbaserede læringsforløb.

LEGO Education har fra starten troet på Læringshuset og den nye måde at tænke læring på. LEGO Education og Høje-Taastrup Kommune har blandt andet haft et tæt samarbejde omkring Læringhusets vision og beskrivelse, læringszoner, læremidler og kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale er en vigtig del af udviklingen af skolen. Derfor er Høje-Taastrup Kommune med støtte fra A. P. Møller Fonden i gang med en stor kompetenceudviklingsindsats på skoleområdet.

Høje-Taastrup Kommune har modtaget følgende støtte af A.P. Møller & Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål:

• 11 millioner kr. (august 2018)
• 4,5 millioner kr. (juni 2022)

Indsatsen er med til at styrke de professionelle læringsfællesskaber og faciliteringen af projektbaserede læringsforløb.

Kompetenceudviklingen i Læringshuset

Kompetenceudviklingen af de pædagogiske personale i Læringshuset finder blandt andet sted i form af:

• Praksisnær teamstøtte - udvikling af årgangens teamsamarbejde, i forhold til at skabe et professionelt læringsfællesskab med åbenhed, fælles sprog og en tydelig rammesætning af teammøder, facilitator og vejleders rolle
• Makkerskabsskoler - udvikling af en åben samarbejdskultur, der ser videndeling og undervisningen af en klasse eller den enkelte elev, som et fælles anliggende, giver de enkelte teams mulighed for at videndele og inspirere hinanden på tværs af skoler
• EdCamps, studiegrupper og andre vidensforaer - udvikling af forskellige vidensfora baner vejen for et fælles sprog, samtidig med at det samler erfaringerne fra de projektbaserede læringsforløb, som lærerne løbende udvikler på. Det er særligt vejledere, facilitatorer og ledere, der i disse fora vil arbejde med afklaring af begreber, didaktiske metoder og hvordan teamsamarbejde kan videreudvikle den lærende praksis.
• Feedback og inspiration fra ind- og udland - udvikling af en feedback- og inspirationskultur med konsulenter fra både ind- og udland sikrer, at eleverne får styrket deres faglighed, motivation og tværgående kompetencer. Inspiration hentes blandt andet fra Autens, Imagine If, Mannaz og KlimaZirkus. Inspiration fra udlandet hentes blandt andet fra Buck Institute for Education og High Tech High skoler i Californien, som flere gange har været ude på skolerne for at give praksisnær feedback og inspiration til, hvordan ”børn altid lærer gennem relevant, meningsfuldt og ’hands on’ arbejde”.