Skip til hoved indholdet

Praktiske informationer

Information og fakta om Læringshuset

Herunder finder du en række informationer og fakta om Læringshuset.

Hvis du ikke kan finde det, som du søger, så finder du det måske på siden Om LæringshusetOm dagtilbuddetOm skolenOm skolefritidsordningen (SFO'en) eller Om klubben, hvis det specifikt omhandler disse.

Kategorier

Læringshuset har en parkeringsplads på den nordlige side af huset ved vejen Skolebakken. Det er gratis og med en tidsbegrænsning på 3 timer i dagstimerne, så du skal huske at stille P-skiven. 

Læringshuset har også en parkeringskælder med ind- og udkørsel på den vestlige side af huset ved vejen Remisen. Det er gratis og med ubegrænset tid. Parkeringsbommen  åbner automatisk, når du kører hen til den. Bemærker at det kun er tilladt at dreje til venstre, når du kører ud, da Remisen er ensrettet. 

Derudover er der flere parkeringspladser og -huse i bydelen Nærheden, hvor huset ligger. Det er som udgangspunkt gratis og med ubegrænset tid, men tjek altid skiltningen på stedet.

Læringshuset er centralt placeret i bydelen Nærhden i Hedehusene. Der er kort afstand til offentlig transport, motorvej samt gang- og cykelsti.

Det tager cirka 10 minutter at gå til Hedehusene Station, hvor der kører busser og tog. Det tager cirka 10 minutter at køre på motorvejen.

Gang- og cykelstien "Det grønne loop", som går direkte til Lærinngshuset, forbinder Nærheden med resten af Hedehusene. Der er en tunnel ved Hedehusene Station og Charlotteager.

Center for ejendomme og intern service (CEIS) i Høje-Taastrup Kommune varetager kommunens bygninger. Læringshuset er de daglige brugere af huset, men reparationer og vedligeholdelse af huset sker gennem CEIS.

Driftsbyen i Høje-Taastrup Kommune står for kommunens udearealer, veje og fortov. Det drejer sig for eksempel om klipning af beplantning rundt om huset, tømning af skraldespande i Skoleparken, saltning af husets terrasser og snerydning af omkringsliggende veje.

Du finder deres kontaktinformation på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside htk.dk

Byrådet har besluttet følgende lukkedage for Læringshusets skole.

2023-2024

  • Første skoledag 9. august 2023
  • Efterårsferie (uge 42) 16.-20. oktober 2023
  • Juleferie (begge dage inkl.) 20. december 2023 - 5. januar 2024
  • Vinterferie (uge 8) 19.-23. februar 2024
  • Påskeferie 25. marts - 1. april 2024
  • Kr. Himmelfart 9.-10. maj 2024
  • 2. pinsedag 20. maj 2024
  • Grundlovsdag 5. juni 2024
  • Sidste skoledag 28. juni 2024

2024-2025

  • Første skoledag 12. august 2024
  • Efterårsferie (uge 42) 14.-18. oktober 2024
  • Juleferie (begge dage inkl.) 21. december 2024 - 3. januar 2025
  • Vinterferie (uge 8) 17.-21. februar 2025
  • Påskeferie 14.-21. april 2025
  • Kr. Himmelfart 29.-30. maj 2025
  • Grundlovsdag 5. juni 2025
  • 2. pinsedag 9. juni 2025
  • Sidste skoledag 27. juni 2025

2025-2026

  • Første skoledag 11. august 2025
  • Efterårsferie (uge 42) 13.-17. oktober 2025
  • Juleferie 20. december 2025 - 2. januar 2026
  • Vinterferie (uge 8) 16.-20. februar 2026
  • Påskeferie 30. marts - 6. april 2026
  • Kr. Himmelfart 14.-15. maj 2026
  • 2. pinsedag 25. maj 2026
  • Grundlovsdag 5. juni 2026
  • Sidste skoledag 26. juni 2026

Byrådet har besluttet følgende lukkedage for Læringshusets dagtilbud, SFO og klub.

2024

  • Mandag, tirsdag og onsdag før Skærtorsdag (25.-27. marts)
  • Fredag efter Kr. Himmelfart (10. maj)
  • Grundlovsdag (5. juni)
  • Dagene omkring jul og nytår (23. december – 31. december, begge dage inkl.)

I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2023-26 vil der igen være åbent i uge 29 for dagtilbud og SFO med virkning fra sommeren 2023. Dette omfatter altså ikke klub, som fortsat har lukket i uge 29.

Nødpasning

Har du behov for pasning af dit barn på lukkedagene, sker det i udgangspunktet i en anden institution i kommunen. Oplysning om nødpasning fås hos den pædagogiske leder og via opslag i Aula. Der er dog ikke mulighed for nødpasning på Grundlovsdag den 5. juni eller juleaften den 24. december.

Det er ikke tilladt at ryge, dampe eller snuse i Lærinshuset eller på husets matrikel. Det gælder både for elever, forældre, medarbejdere og andre gæster.

Borgere i Høje-Taastrup Kommune kan kun låne lokaler i Læringshuset uden for husets åbningstid til kultur- og fritidsarrangementer. Dette sker ved henvendelse til Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune. 

Udlån af lokaler i huset til forældre

Hvis du som forældre i Læringshuset ønsker at låne et eller flere lokaler til et skolerelateret arrangement i Læringshuset uden for åbningstid, skal du i god tid sende en mail til Læringshuset.

Når det er godkendt, skal du hente en nøglebrik på skolens kontor, hvor du samtidig får information om døre, alarm og andre spørgsmål.

I mailen skal du oplyse følgende: 

  • Kort beskrivelse af arrangementet
  • Lokaleønske
  • Kontaktperson
  • Dato og tidspunkt

Du kan vælge mellem følgende lokaler:

  1. Kantineområdet og tekøkkenet (indeholder opvaskemaskine) ved skolens kontor (omfatter ikke kantinekøkkenet), afdeling A, niveau 1 (lokale A.1.43)
  2. Fællesområdet i SFO’en og det pædagogiske køkken (indeholder ovn, opvaskemaskine), afdeling A, niveau 2 (A.2.16)
  3. Fællesområdet i klubben og det pædagogiske køkken (indeholder ovn, opvaskemaskine), afdeling B, niveau 2 (B.2.17)
  4. Multihal (B.0.28)

Mailen med ovenstående oplysninger sendes til:

  • laeringshuset@htk.dk

Vi opfordrer til at arrangementet stopper, så I er ude af huset før kl. 22, hvor alarmen automatisk starter. Så undgår du at skulle sætte dig ind, hvordan alarmen virker.

Hvis arrangementet inkluder overnatning, skal du anmelde det til Beredskab 4K: https://beredskab4k.dk/myndighed/midlertig-overnatning. Derudover skal du sættes ind i, hvordan alarmen virker. Vi gør opmærksom på, at der er automatisk lysregulering i alle lokaler. Det vil sige at lyset aktiveres ved bevægelse.

  • Hvis der sker en skade med barnet - Høje-Taastrup Kommune har ingen ulykkesforsikring for børn i skoler og institutioner. Det kan derfor anbefales at tegne en privat heltidsulykkesforsikring for børn, der går i dagtilbud og skole. Høje-Taastrup Kommune dækker skader og ulykker i tilfælde, hvor kommunen i juridisk forstand forvolder skade ved handlinger, der skyldes fejl, forsømmelse eller uagtsomhed.

  • Hvis barnet laver en skade - Børn er personligt erstatningsansvarlige for deres handlinger på samme måde som voksne. Forældre blive pålagt at betale op til 7.500 kr. for hver skade, deres barn laver. Sker en skade ved et uheld, vil en indboforsikring med en ansvarsforsikring som udgangspunkt dække både forældre og børns regning for en skade. Er der tale om hærværk kan barnet risikere at skulle betale hele erstatningen. Forældrene skal dog betale de første 7.500 kr. af skaden. Forældre vil blive bedt om at anmelde skaden til deres forsikringsselskab.
  • Kørsel med børn i private biler - Hvis børn køres i læreres, pædagogers eller andre forældres biler i forbindelse med udflugter og lignende, vil børnene i en skadesituation kunne få erstatning fra bilens lovpligtige ansvarsforsikring og/eller fra en evt. anden trafikant, som er medskyldig i en ulykke. I Høje-Taastrup Kommune må kørsel i private biler kun finde sted, hvis forældrenes skriftlige tilsagn er indhentet skriftligt eller i Aula.
  • Tyveri - Høje-Taastrup Kommune hæfter ikke for et barns ejendele. De er omfattet af hjemmets egen indboforsikring. Barnets tabte og glemte ting erstattes ikke af kommunen.
  • Anmeldelse af skader - Enhver skade på personer eller ting skal hurtigst muligt meddeles lederen af dagtilbud eller skole.
  • Hvis en iPad eller PC får skader eller bliver stjålet - Hvis der sker en skade på den udlånte iPad eller PC, skal I hurtigst muligt rette henvendelse til skolen. Skolen vil hurtigst muligt udlevere en tilsvarende iPad eller PC, så eleven har det nødvendige undervisningsmiddel til rådighed. Bemærk, at eleven selv er ansvarlig for, at egne materialer er sikkerhedskopieret.

    Høje-Taastrup Kommune dækker ved selvforsikring eventuelle skader på de udlånte enheder ved pludselige og uforudsete hændelser. Kommunens selvforsikring dækker både i skolen og i hjemmet samt under den daglige transport til og fra hjemmet. Også ved indbrud eller tyveri dækkes tabet ind af kommunens selvforsikring, når iPad eller PC er opbevaret under betryggende opsyn. Kun hvis en elev forsætligt eller ved grov uagtsomhed er skyld i en skade på en udlånt iPad eller PC, kan der blive tale om, at Høje-Taastrup Kommune kræver erstatning efter de almindelige erstatningsregler i dansk ret. Ved tyveri udenfor skolen skal der altid indgives politianmeldelse.

Databeskyttelsesforordningen, også kaldet General Data Protection Regulation (GDPR), er en er en EU-forordning, som har til formål at styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i Den Europæiske Union (EU).

Det er blandt andet årsagen til, at vi beskytter vores data bagved Mit-ID, og at vi skal udfylde diverse samtykker og tilladelser, hvis nogen behandler personfølsom data, som de ikke umiddelbart har lovhjemmel til.

Læringshuset følger de til enhver tid gældemde anbefalinger og retningslinjer fra myndighederne på området. Ligesom vi er i løbende tæt dialog med GDPR-teamet i Høje-Taastrup Kommune, hvis der opstår tvivl om tolkninger, eller hvis vi har spørgsmål.

Medarbejderne i Læringshuset har desuden været på GDPR-kursus i 2021 og 2023, hvor de skulle gennemføre forskellige moduler, som har direkte eller indirekte at gøre med deres arbejdsgange.

Læringshuset anvender Aula, fordi det opfylder alle GDPR-regler, og fordi det er en kommunikationsplatform, hvor det er nemt at arbejde sikkert, dele billeder og tage stilling i forhold til samtykker og tilladelser.

Derudover anvender vi Microsoft Office 365, fordi det opfylder alle GDPR-regler, og fordi det er en kommunikationsplatform, hvor det er nemt at arbejde sikkert, dele filer og deltage i opkald.

Øvrige portaler, programmer, IT-udstyr, denne hjemmeside med mere, som vi anvender i Læringshuset, lever ligeledes op til GDPR-reglerne.

Skolens Data protection officer (DPO) er Casper Madsen. 

Læringshuset er placeret i hjertet af bydelen Nærheden, hvor den offentlige park Skoleparken også ligger. Læringshuset benytter Skoleparken til leg og bevægelse i pauser og forskellige aktiviteter i løbet af dagen. 

Det er Randi & Katrine, som har skabt det kunstneriske legetårn ”Voliere” fra 2021 i Skoleparken. Det turkisfarvede tårn er blandt andet hædret med Thorvald Bindesbøll Medaljen i marts 2022.

Springcenter Nærheden er også placeret ved Skoleparken. Springcentret består blandt andet af en springhal, to rytmesale, forældrelounge og et offentligt udsigts- og klatretårn. Læringshuset anvender Springcentret til dele af idrætsundervisningen samt leg og bevægelse af Læringshusets SFO og klub.

Derudover ligger der et kvarterhus og supermarked ved Skoleparken.

Hedehusene er en stationsby på Nordøstsjælland med 12.874 indbyggere (2021). Indbyggertallet forventes dog at være ca. 20.000 i 2028 på grund byggeriet af den nye bydel Nærheden.

Hedehusene ligger på banestrækningen mellem København og Roskilde. Byen ligger i Høje-Taastrup Kommune og hører til Region Hovedstaden. Den fungerer på den måde som satellitby til Hovedstadsområdet. 

I dag er Hedehusene sammenvokset med Kallerup og Fløng i nord og Baldersbrønde i øst. Mod syd er bydelen Nærheden ved at blive bygget. Nærheden er en ny måde at bygge forstad på, hvor hverdagen er nem og naboskabet er stærkt. 

Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning i Hedehusene, er den vigtigste handelsgade. Rockwool og DSV vest for byen er de største arbejdspladser. I byen finder du blandt andet et apotek, et bibliotek, en bager, supermarkeder og flere spisesteder.

Der findes en række forskellige faciliteter omkring Læringshuset, som vi kan gøre brug af i den projektbaseret læring, Åben Skole samarbejde eller i forbindelse med ture ud af huset. Her er nogle af dem oplistet:

  • Ansgarkirken i Hedehusene
  • Charlottehallen
  • Befrielsesstenen i Baldersbrønde
  • Byhaven og udekøkkenet i Nærheden
  • Det grønne loop i Nærheden
  • FDF Hedehusene
  • Fløng Svømmehal
  • Gravhøjen Gammelsøhøj
  • Hedehuset
  • Hedehushallen
  • Hedehusene Bibliotek
  • Hedehusene Idrætspark
  • Hedehusene Kulturpark
  • Hedehusene Station
  • Hedehusene Tennisklub
  • Hedelykke Mejeri
  • Kallerupstenen
  • Kløverstierne
  • Kongevejen (Roskildevej/Hovedgaden)
  • Kvarterhusene i Nærheden
  • Maratonringens røde rute
  • Oplevelsesstien (stien starter ved Hedevolden)
  • Olsen-banden filmene (flere scener er optaget i Hedehusene)
  • Pilgrimsruten
  • Skoleparken
  • Springcenter Nærheden
  • Sejlbjerg Mose og Mosehytten

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål om praktiske informationer, er du velkommen til at kontakte Læringshuset. Du finder vores kontaktoplysninger på siden Kontakt os

Læs også

Læringshuset | Leg - Lær - Lev

Læringshuset

Skolebakken 1
2640 Hedehusene

CVR-nr. 19501817
EAN-nr. 5798008906770

Åbningstid kontor
Mandag-fredag 7.45-15.15

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset@htk.dk

Dagtilbud

Telefon: +45 43 35 44 60
laeringshuset-dagtilbud@htk.dk 
Åbningstid dagtilbud
Mandag-fredag 6.00-17.00

SFO

Telefon: +45 43 35 21 40
laeringshuset-sfo@htk.dk 
Åbningstid SFO
Mandag-torsdag 6.00-17.00 
Fredag 6.00-16.00

Klub

Telefon: +45 43 35 35 05
klubinn@htk.dk 
Åbningstid klub
Mandag-torsdag 13.30-17.30 
Fredag 13.30-17.00