Samarbejde med Københavns Universitet

De nye Fælles Mål - nationale mål, der beskriver, hvad eleverne skal lære i skolens fag - i madkundskab gør det nemmere at arbejde projektbaseret og samarbejde med andre fag og integrere for eksempel FN’s Verdensmål og klimakampagner i undervisningen. Derudover inddrager vi autentiske samarbejder med for eksempel stregkodeorganisation GS1 og Københavns Universitet. Samarbejdspartnerne hjælper mig ikke bare med at tale om udfordringer og løsninger på diverse problematikker i samfundet. De hjælper mig også med at gøre madkundskab til et såkaldt STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Jeg gør meget ud af at holde en løbende dialog kørende med samarbejdspartnerne, så det ikke bare er et besøg og farvel. På den måde holder jeg døren åben, for de muligheder der opstår undervejs. Samtidig bliver det autentiske samarbejde bedre og mere integreret i undervisningen, når vi gentager forløbene og udvider det i forskellige konstellationer på og uden for skolen.

Samarbejde med Københavns Universitet

Bent Egberg Mikkelsen, som er professor på Københavns Universitet, er tilknyttet Læringshuset som projektkoordinator i madkundskab.

Den viden og forskning, der findes på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er vigtig at bringe i spil i virkeligheden uden for universitet. Det sker blandt andet gennem projekt Sense, Science & the Magic of Food (SESAM), som handler om, hvordan børn og unge kan være med til at skabe fremtidens fødevaresystem gennem såkaldte Lærings- og Living Labs med den grønne fødevareomstilling som tema.

Som projektkoordinator har Bent hjulpet Læringshuset til at blive en af de førende skoler i projekt SESAM. Eleverne har blandt andet præsenteret løsninger på madspild for fødevareministeren, de har været med til at åbne og drive Læringshusets Foodlab og de været med til at afholde konferencen Skolemad 2030 med gæster fra ind- og udland. Det handler om at fremme forståelsen af værdien af forskning og videregående uddannelse samt præsentere konkrete løsninger på udfordringerne i fødevaresystemet.

Samarbejde med GS1 Denmark

Mads Kibsgaard, der er standard & relations manager hos GS1 Denmark, er tilknyttet Læringshuset som fagmentor i madkundskab.

Det er de færreste, som er bevidste om globale stregkoders (standarders) rolle i vores alles liv og velvære, men i verdens forsyningskæder er GS1 Standarderne den ”lim”, som holder det hele sammen. Dette gør sig gældende, hvad end vi snakker maden i vores supermarkeder, tøjet i vores butikker eller korrekt medicin og patientsikkerhed på vores hospitaler.

Som fagmentor har Mads blandt andet lært eleverne at klimahacke maden via data fra tænketanken CONCITO og hvordan standarder kan bruges i kampen mod madspild.

Første eksempel på autentisk samarbejde

I et projekt med et madkundskabshold fra 6. klasse var vi værter for konferencen Skolemad 2030 i samarbejde med Københavns Universitet. Her præsenterede et hold elever deres klima-hackede pasta bolognese for daværende fødevareminister Rasmus Prehn, og i pausen åbnede et hold elever Læringshusets Foodlab, hvor retten blev serveret til gæsterne, som kom fra ind– og udland.

Andet eksempel på autentisk samarbejde

I et projekt med et madkundskabshold fra daværende 7. klasse, talte vi om, hvordan vi kan passe bedre på vores jord, så den ikke tager skade. Det handler blandt andet om klimavenlige retter, hvor vi som samfund skal have fokus på, hvilken mad der ikke udleder så mange drivhusgasser.

I den forbindelse fokuserede vi meget på at finde løsninger i forhold til madspild. Det kom der en masse spændende retter ud af, hvor man eksempelvis kan genbruge tørt trist brød.

Eleverne fandt også hurtigt frem til, hvor meget man kan få ud af rodfrugter. Vi tog toppen af rodfrugterne, fordi man kan gendyrke mange grøntsagsrester.

Persillerødder er særligt gode, og det betyder både færre indkøb i hverdagen og ikke mindst mindre transport i forhold til produktion, hvis vi kan gendyrke nogle af vores grøntsager.

GS1 Danmark hjalp os i dette projekt med 2D-stregkoder, der kan rumme mere info end almindelige stregkoder.

Vi brugte også ”No Waste”-appen, som vi fik anbefalet af GS1. Appen kan fortælle om den råvare, du har købt. Du scanner råvaren ind, og så kommer der en masse information frem.

Det smarte er, at man med 2D-stregkoden kan få mere information end den normale stregkode. I appen findes der efter scanning blandt andet et estimat af, hvornår varen er udløbet.

Når alle elever har ”No Waste”-appen på deres enhed og bruger den aktivt, lærer de om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig fremtid.

I madkundskab har vi et ønske om, at man skal vide mere om de varer, man køber, for så bliver kampen mod madspild en naturlig del af hverdagen.

Skolen skal være almen dannende, og heri i ligger også teknologiforståelse. Vores børn og unge skal kunne bruge og forstå teknologierne, og her er arbejdet med app, madspild og sundhed kun en fordel.

Hvis man ved, hvad man putter i munden, lærer man også noget om sig selv. Stregkoderne kan altså hjælpe med forståelsen af andet og mere end mad.