Kedsomhed i skolen

Kedsomhed og manglende engagement blandt eleverne i grundskolen er et stigende problem ikke bare i Danmark, men også i andre lande i Europa. Det viser undersøgelser af OECD, Danmarks Statistik, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), konsulentvirksomheden Forstå med flere.

Ifølge Nationale Trivselsmålinger fra 2016 og 2017 keder mere end hver fjerde elev i folkeskolen sig så meget, at det går ud over både trivsel og læring, og det er desværre ikke blevet bedre med årene.

Målingerne viser også, at det især er drengene, der keder sig, i takt med, at de bliver ældre.

Følgeforskning viser desuden, at jo mere eleverne keder sig i skolen, jo værre går det typisk også, hvad angår læring, social forbundethed, tro på sig selv med mere.

Derudover ved næsten ingen af de elever, der keder sig, hvad de selv kan gøre ved det. Forestil dig, at du hver morgen ved arbejdsdagens begyndelse på forhånd ved, at i dag skal du kede dig i flere timer af din arbejdsdag, fordi det du forventes at lave, er uinteressant, meningsløst, trivielt eller så vanskeligt, at du helt har opgivet det. Sådan føler mange elever, at det er at gå i skole.

Kedsomhed er mangesidet

Kedsomhed i skolerne er et mangesidet problem. Ofte knytter det sig til læreplanernes opbygning og indhold, undervisningsmetoderne og læringsmiljøet.

Det kan være traditionel forelæsningsbaseret undervisning, emner som eleverne opfatter som værende irrelevant for deres egne interesser og fremtidige ambitioner eller manglende fysisk aktivitet og stimulering for eksempel i form af digitale lærermidler, som bidrager til følelsen af ​​kedsomhed og manglende engagement blandt eleverne. 

Kedsomhed er dog også forbundet med andre problemer som stress og psykiske problemer. Elever, der ofte keder sig, er også mere tilbøjelige til at opleve angst, depression og mangel på motivation generelt.

Det skal i den forbindelse nævnes, at kedsomhed i denne sammenhæng ikke er den sunde form for kedsomhed, som alle oplever fra tid til anden. For eksempel når man ikke ved, hvad man skal lave. Den sunde form for kedsomhed hjælper os blandt andet med at bearbejde information, være nysgerrige og kreative, udvikle nye idéer med mere.

Sådan bekæmper vi kedsomhed

Når vi vil bekæmpe den usunde form for kedsomhed, er det ikke nok at regne ud, hvordan vi kan fjerne den. Vi må tilbyde et mere attraktivt alternativ. I dette tilfælde et forbedret læringsmiljø og nye undervisningsmetoder.

Det kræver med andre ord en helhedsorienteret tilgang som for eksempel projektbaseret læring, der kan være med til at øge elevernes trivsel og engagement i forhold til egen læring.

Der skal være mere interaktiv læring, inkorporering af gruppearbejde, diskussioner og praktiske aktiviteter. Der skal også være mere brug af pædagogisk teknologi til at skabe interaktive og personlige læringsoplevelser eller skræddersyede lektioner, der tager højde for den enkelte elevs interesser og styrker og svagheder.

Dertil kommer kompetenceudviklingen af det pædagogiske personale, der skal være med til at træne dem i at gøre brug af disse undervisningsmetoder og regelmæssig indsamling og inkorporering af elevfeedback, for på den måde at forstå deres interesser og derigennem forbedre deres engagement.

Projektbaseret læring i Læringshuset

Projektbaseret læring (PBL) er en pædagogisk tilgang i Læringshuset, hvor eleverne arbejder sammen i grupper om at løse virkelighedsnære problemer over en længere periode.

Projekterne er typisk tværfaglige og kræver, at eleverne anvender viden og færdigheder fra forskellige fag, for at nå frem til en løsning.

Nogle af de vigtigste elementer er:

• Åben Skole - Projekterne tager udgangspunkt i spørgsmål eller udfordringer, der er relevante for elevernes liv eller samfundet som helhed. Dette skaber en naturlig forbindelse mellem skolens læringsmål og virkeligheden udenfor skolen.
• Elevstyring - Eleverne har stor indflydelse på, hvordan de griber projektet an, hvilke spørgsmål de vil undersøge, og hvordan de vil præsentere deres resultater. Dette øger deres ansvarsfølelse og ejerskab over læringsprocessen.
• Tværfaglighed - Projekterne benytter viden og færdigheder fra forskellige fagområder, hvilket hjælper eleverne med at se sammenhænge mellem fagene og anvende deres læring i forskellige kontekster.
• Længerevarende processer - PBL kræver tid og tålmodighed, så projekterne strækker sig ofte over flere uger eller måneder, hvilket giver eleverne mulighed for at fordybe sig i emnet og udvikle en dybere forståelse.
• Produkt og præsentation - Eleverne arbejder hen imod et konkret produkt eller en præsentation, som ofte bliver fremvist for klassen, skolen eller et bredere publikum. Dette giver dem et konkret mål at arbejde hen imod og en følelse af præstation, når de når det.

Øget engagement i egen læring

PBL giver eleverne mulighed for at tage ansvar for deres egen læring, hvilket kan øge deres motivation. Når eleverne selv kan vælge deres emner og metoder, føler de sig mere engagerede og investerede i projektet.

Ved at arbejde med virkelighedsnære problemstillinger ser eleverne også en klarere sammenhæng mellem det, de lærer i skolen, og den virkelige verden. Dette gør læringen mere meningsfuld og relevant for dem.

PBL fremmer desuden kompetencer som samarbede, kommunikation, kritisk tænkning og kreativitet, hvilket er en nøglekompetencer i det 21. århundrede.

Gennem gruppearbejde udvikler de vigtige sociale og interpersonelle færdigheder, som er afgørende for deres fremtidige liv og karriere.

Eleverne opfordres også til at tænke kreativt og kritisk, når de skal finde innovative løsninger på komplekse problemer og evaluere deres egne og andres ideer.